2026-07-17 11:02:56

Officielt: Brøndby sælger Vallys

Brøndby bekræfter salget af Nicolai Vallys til FC Tokyo og sender den 29-årige offensivspiller videre med varme ord.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

I morgen d. 18. jul 13:00

HIB

vs

BIF

Nicolai Vallys er officielt fortid i Brøndby.

Fredag formiddag bekræfter Superliga-klubben, at Vallys rykker til japanske FC Tokyo, der ifølge Bolds oplysninger kan ende med at betale i alt 15 millioner kroner, hvis alle bonusser indfries. 

- Der er nogle spillere, som efterlader sig mere end mål, assists og statistikker, og Nicolai er en af dem. Selvom han har leveret alt det, man har kunnet forvente og mere til, da han blev hentet her til Brøndby IF, så har han samtidig været med til at sætte standarden for, hvad det vil sige at være Brøndby-spiller, siger fodbolddirektør Julius Ohnesorge.

Vallys kom til Brøndby fra Silkeborg i 2022 for i omegnen af 22 millioner kroner.

Siden er det blevet til 126 kampe, 36 mål og 27 oplæg.

- Nicolai har uden tvivl sat et kæmpe aftryk i klubben med sine kvaliteter og sin personlighed. Han er et utroligt autentisk menneske, og han har i den grad været en fantastisk ambassadør for Brøndby IF. Han har gennem flere sæsoner været en profil, men han har i lige så høj grad været en person, der har taget ansvar for holdet og klubben - både i medgang og modgang. 

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Officielt: Brøndby sælger Vallys
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

- Han har været en fantastisk repræsentant for de værdier, vi ønsker at stå for her i Brøndby IF, og derfor sender vi ham også afsted med en stor respekt og de allerbedste ønsker for det næste kapitel i hans karriere.

- Samtidig var det intentionen, da vi forlængede aftalen sidste år, at den forgangne sæson muligvis nok også ville blive hans sidste sæson i klubben. Nu har vi fundet en løsning, som er det bedste for alle parter, og hvor Nicolai får mulighed for at prøve sig af i en ny kultur og i en spændende liga, og det glæder vi os over på Nicolais vegne, siger Julius Ohnesorge.

Podcast Cover

Sure Zorniger og europæiske drømme

Ugens Suppe | Afsnit 2

Alexander Zorniger lægger offentligt pres på Troels Bech i jagten på nye spillere. Er det bare klassisk Zorniger - eller er der grund til bekymring i OB?

Læs mere
-45:35

Superliga - Holdet E26

Gør sæsonen sjovere med Super Manager

Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

I morgen d. 18. jul 13:00

HIB

vs

BIF

Annonce

10 kommentarer

Se kommentarer
Annonce