Det var på mange måder en god aften i Aalborg for Edward Chilufya, da FC Midtjylland tidligere på ugen gik videre i Oddset Pokalen.
Chilufya var med til at vinde 3-0, og det var endda på hans 26-års fødselsdag.
Men det stopper ikke der.
Chilufya opnåede i samme kamp en milepæl i FC Midtjylland-trøjen, da det var hans kamp nummer 100.
– Det er virkelig en god følelse, det er ikke nemt at spille 100 kampe for en klub, men jeg er taknemmelig for at have fået muligheden, siger Edward Chilufya til klubbens hjemmeside og tilføjer.
– Jeg er glad for at være en del af klubben, og det er en særlig dag for mig, og at vi så også vinder, det kan næsten ikke blive bedre. Jeg har svært ved at sætte ord på det, for jeg er virkelig glad.
Chilufya kom til den midtjyske hede tilbage i 2022, hvor det siden er blevet til de 100 kampe samt 12 mål og 11 assists.
Desuden har han også været udlejet til BK Häcken i en kort periode.
– Jeg synes selv, at min udvikling i klubben overordnet set har været god. Der har selvfølgelig været op- og nedture og perioder, der har været bedre end andre, men alt i alt er jeg glad for den udvikling, jeg har haft her i klubben, og jeg ser frem til mere.
26-årige Edward Chilufya har kontrakt med FC Midtjylland frem til udgangen af 2028.

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK
Hattrick | Afsnit 82FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.
Læs mere
FC Midtjylland
3F Superliga





































