Bundesliga-klubben Hertha Berlin ønsker at afskibe de to målmænd Alexander Schwolow og Rune Jarstein til sommer.
Det skriver den tyske avis Kicker.
Avisen skriver, at det er en prioritet for Hertha Berlin at komme af med 29-årige Alexander Schwolow, fordi klubben synes, han har været for svingende i sine præstationer, mens han også har været plaget af skader.
Schwolow har kontrakt frem til 2025, og derfor håber Hertha Berlin at modtage bud fra interesserede købere i sommerens transfervindue.
37-årige Rune Jarstein er ifølge Kicker også på salgsblokken i Hertha Berlin. Den norske keeper har slet ikke spillet i denne sæson, hvor sygdom og skader har sat ham ud af spillet.
Artiklen fortsætter efter billedet

I skrivende stund er det 20-årige Marcel Lotka, der vogter buret i den tyske hovedstadsklub, men han skifter til Borussia Dortmunds andethold efter denne sæson.
Derfor tyder det altså på, at der til sommer åbner sig en mulighed for danske Oliver Christensen til at spille sig i varmen i Hertha Berlin, hvis man altså skal tro Kickers beretterede transferplan.
Den 23-årige dansker skiftede fra OB til Hertha Berlin i sommer, men han har endnu ikke fået sin førsteholdsdebut i klubben.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Hertha Berlin
Bundesliga
































