Mandag tog Hillerød Fodbold afsked med Rasmus Minor på assistenttrænerposten, men allerede nu har de erstatningen på plads.
Det bliver således klubbens gamle kending David Rasmussen, der skal hjælpe cheftræner Christian Lønstrup på sidelinjen.
Det oplyser klubben på sin hjemmeside.
- Jeg er virkelig glad og stolt over, at vi kan få David tilbage. Han gjorde et stort indtryk på alle i HFE både på og udenfor banen, sidst han var hos os. David kommer med en mase rutine, erfaring fra øverste hylde i fodboldverden, som han kan bidrage med i vores system.
- Udover hans fodboldmæssige kompetencer, vil han også skulle sparre med mig i det kommercielle setup, hvor han med sin erhvervsmæssige baggrund kan bidrage til vores udvikling. Dog vil jeg pointere, at det er det sportslige, der er det vigtigste, lyder det fra Hillerød-direktør, Jackie Rasmussen.
David Rasmussen har tidligere været assistenttræner i klubben, og han har en fortid som FC Nordsjælland-spiller, ligesom han har været Viborg FF, B.93 og Hansa Rostock.
Han står i alt noteret 93 kampe i Superligaen.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Betinia Liga
Hillerød































