For en håndfuld dage siden solgte B.93 Emeka Nnamani til Kalmar, og onsdag aften debuterede han – og det på ganske glimrende vis.
Nnamani blev dobbelt målscorer i Kalmars 5-0-sejr mod upåagtede IF Sylvia i den svenske pokalturnering.
Og her var flere danske hovedrolleindehavere rundt omkring i Sverige.
Jonas Bager scorede ligeledes to gange, da IFK Göteborg vandt 4-0 over Qviding, mens Mads Døhr Thychosen lynede i AIK’s 7-0-sejr over Hudiksvall.
Slutteligt var Tobias Anker på pletten med en scoring for IK Sirius, der besejrede Piteå med 5-0.


Kalmar FF
Svenska Cupen

































