Lyngby Boldklub må til lommerne.
Klubben fra Lundtoftevej har fået en bøde på 40.000 kroner, efter nogle fans råbte homofobiske ting efter en af de to linjedommer, som også fik kastet en øl efter sig.
Adfærden fra de implicerede fans tager Lyngby kraftig afstand fra.
- Den adfærd ligger så langt fra det, vi gerne vil stå for i Lyngby Boldklub, og jeg opfordrer på det kraftigste til, at man internt i fangruppen har en form for selvjustits, og venligt men bestemt beder sin sidemand lukke munden, hvis der skulle komme ytringer af den slags.
- Vi har en fantastisk opbakning fra vores fans, men i den kamp i Helsingør var der desværre nogle, der gik over grænsen, og vi tager skarpt afstand fra den slags sprogbrug, siger direktør Andreas Byder.
Han gør det samtidig klart, at klubben hellere havde brugt pengene på noget andet.
- Vi kunne have brugt de penge på mange andre ting – og mange gode ting for Lyngby Boldklub og for fansene.
- For 40.000 kroner kunne vi have kørt fire fanbusser gratis til Horsens i slutspillet, så det betyder helt klart noget, når vi får sådan en bøde, siger Andreas Byder.
Lyngby Boldklub overvintrer på førstepladsen i Betinia Ligaen.

FCK og FCM jagter Beijmo
Hattrick | Afsnit 84Felix Beijmo har været en af AGF’s helt store profiler i guldsæsonen, men spørgsmålet er nu, hvor den svenske back skal spille efter sommerferien.
Læs mere

Lyngby Boldklub
Betinia Liga































