Et skandinavisk brag.
Det kan vente i 1/16-finalen ved VM, hvor Norge og Sverige med fin sandsynlighed kan rende ind i hinanden.
Det kræver dog, at Norge først og fremmest vinder deres pulje.
Ståle Solbakken har allerede sikret sig en plads videre i turneringen med deres to sejre, men vinder de mod Frankrig i sidste kamp, tager de førstepladsen.
Havde nordmændene ikke lukket et mål ind mod Senegal i 93. minut, kunne de blot have nøjes med uafgjort mod Frankrig for at tage førstepladsen.
Nu skal Erling Haaland og co. frem ad banen, hvis de skal ende på førstepladsen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Ender de der, møder de en tredjeplads fra enten gruppe C, D, F, G eller H.
Som turneringen har udfoldet sig indtil videre, er der størst chance for, at de render ind i holdet fra Gruppe F, som med al sandsynlighed bliver Sverige.
Norsk Regnesentral har regnet sandsynligheden ud på nuværende tidspunkt, og den ligger på 17,7 procent for dette møde efter 100.000 simuleringer.
Mest sandsynligt er det, at Norge ender på andenpladsen, og så bliver de parret med andenpladsen fra Gruppe E, som formentlig bliver Elfenbenskysten.
Der er 63,2 procent chance for dette scenarie.

VM Morgenbriefing: Messi skriver historie, Mbappé presser på
Hattrick | Afsnit 116Lionel Messi er nu den mest scorende spiller i VM-historien, men Kylian Mbappé lod sig ikke imponere længe.
Læs mere
FIFA VM
Sverige
Norge




































