5. Division -Morecambe hyrer 30-årig uden førsteholdserfaring
Foto: Morecambe FC
2025-08-19 11:54:00
Foto: Morecambe FC

Morecambe hyrer 30-årig uden førsteholdserfaring

Morecambe har præsenteret 30-årige Ashvir Singh Johal som ny cheftræner, og det job er han den yngste i England til at varetage. Han har ikke trænet et førstehold før nu.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

National League - 3. runde

FT

SCU

3 - 1

MOR

Morecambe er blevet reddet på målstregen, og nu kan National League-kaosklubben så præsentere ny cheftræner.

Klubben har præsenteret 30-årige Ashvir Singh Johal som ny mand på sidelinjen efter fyringen af Derek Adams.

Ashvir Singh Johal bliver ifølge BBC den yngste træner i de fem øverste ligaer i engelsk fodbold.

Han har været 10 år i Leicester som ungdomstræner samt i Wigan og Como, men jobbet i Morecambe er hans første som cheftræner for et førstehold.

Ashvir Singh Johal bliver ifølge BBC også den første sikh, der tager over som cheftræner i en professionel klub i Storbritannien.

Det nye ejerskab i Morecambe, Panjab Warriors, består af et britisk-asiatisk konsortium, der også er sikher. Læs mere om ejerskiftet her.

- Den umiddelbare prioritet lige nu er at identificere de spillere, vi har brug for i denne bygning for at sikre, at Morecambe Football Club kan præstere godt i National League, siger Ashvir Singh Johal.

Morecambe spiller sin første kamp i sæsonen på lørdag, hvor Altrincham venter på hjemmebane.

Artiklen fortsætter efter indholdet

National League - 3. runde

FT

SCU

3 - 1

MOR

Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer
Annonce