Fredag bød på et farvel til Ken Fagerberg i AC Horsens. Mandag byder til gengæld på forlængelse med en anden offensivspiller, André Bjerregaard har sat sin signatur på en ny aftale, der løber frem til sommeren 2016.
- André Bjerregaard har gennemgået en god udvikling i de seneste sæsoner, og han er en kampafgørende spiller, når han rammer sit topniveau, siger træner Johnny Mølby i en pressemeddelelse.
- Næste step for André bliver at få endnu flere minutter fra start og holde et højere niveau over en længere periode, for han har potentialet til at blive en meget vigtig og afgørende spiller for os. Han skal gøre krav på at blive stamspiller qua gode præstationer over en lang periode.
22-årige Bjerregaard har spillet 57 ligakampe og scoret syv mål for AC Horsens. I denne sæson er det blevet til 13 kampe i 1. division og fire scoringer.


AC Horsens
Betinia Liga


























