3F Superliga -U20-udtaget Illum: Kæmpe skulderklap
2011-11-04 18:23:39
Foto: Ulla Myrhøj / silkeborgif.com

U20-udtaget Illum: Kæmpe skulderklap

Den unge Silkeborg-spiller Jeppe Illum er udtaget til U20-landsholdets træningssamling. Angriberen er stolt af udtagelsen og roser klubbens ungdomsarbejde.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Jeppe Illum har indtil videre fået tre optrædener for Silkeborgs bedste hold i denne sæson.

Nu er den unge angriber så blevet udtaget til en træningssamling med U20-landsholdet den 8. - 9. november. Noget Illum naturligvis glæder sig over.

- Det er et kæmpe skulderklap, og dejligt at vide, at man er én af de bedste i sin årgang. Det giver nok også en vis erfaring, at træne med U20-landsholdet, så man har noget at sammenligne den daglige træning i klubben med, siger Silkeborgs Jeppe Illum til klubbens hjemmeside.

Jeppe Illum roser Silkeborgs ungdomsarbejde og glæder sig over, at unge spillere får chancen på klubbens bedste hold.

- Det er samtidig også et skulderklap til Silkeborg Fodbold College og alle de ting, som man som spiller gør i hverdagen. I Silkeborg giver man chancen til de unge spillere, og det er nok en væsentlig faktor for, at vi kan have hele tre spillere med på holdet. Det er godt for os spillere, i og med at vi kan udvikle os hurtigere og samtidig får selvtillid af de mange udfordringer, siger Jeppe Illum.

Jeppe Illum er en af tre Silkeborg-spillere, der er udtaget til U20-landsholdssamlingen. Også Daniel Pedersen og Nicolaj Ritter er med.

Annonce
Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce