Mikkel Bro Hansen.
Danskeren er bare 16 år gammel, men angriberen har allerede gjort opmærksom på sig selv med flere vilde præstationer på Bodø/Glimts førstehold.
Nu skriver Barcelona-avisen Sport, at selveste FC Barcelona holder et vågent øje med den unge dansker.
Ifølge mediet har Barcelona scoutet Mikkel Bro Hansen i en ungdomslandskamp mod England, hvor det danske U16-landshold tabte 3-7.
Her fremgår det, at al fokus i udgangspunktet var på den danske angriber, og det noteres, at Mikkel Bro Hansen ser lovende ud.
Stortalentet skiftede i januar fra AGF til Bodø/Glimt.
AGF nåede aldrig at skrive kontrakt, og derfor skiftede Mikkel Bro Hansen uden transfersum. Ifølge AGF blev der stillet urealistiske krav fra angriberens bagland. Læs mere om det her.
Mikkel Bro Hansen er på trods af sin unge alder allerede noteret for fire førsteholdskampe for Bodø/Glimt. Han har scoret seks mål - alle i den norske pokalturnering, hvor han to gange har scoret hattrick.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Barcelona
Bodø/Glimt
La Liga
































