

Nu gik det lige så godt. Og så får Brøndby sådan et slag i ansigtet.
3-0 og 1-0 i de to første kampe vidnede om et Brøndby-hold, der måske var på vej i den rigtige retning.
Altså lige indtil de søndag mødte Viborg, hvor 0-2 afslørede, at godt nok har Brøndby fået en rimelig start på sæsonen, men de er altså også skrøbelige, når tingene ikke fungerer og mange ikke rammer det niveau, man må forvente af spillerne.
- Præstationen var ikke god nok. Der er alt for få, der rammer topniveauet, erkender Frederik Birk efter en kamp, hvor Brøndby sled med at skabe store, åbne chancer foran Lucas Lunds mål.
- Man kunne godt se, at der manglede et push på energien. Indtil 0-2 var der ingen undskyldninger, men vi må erkende, at 0-2 målet punkterede os.
- Vi skabte for lidt og manglede den sidste aflevering, erkender Frederik Birk.
Artiklen fortsætter efter billedet

Han hæftede sig dog ved, at Brøndby startede stærkt og leverede 30 gode minutter, hvor de specielt havde mange gennembrud i højresiden.
Men det førte ikke til så meget. Alt for sjældent var Brøndby farlige foran Lucas Lunds mål.
- Vi må erkende, vi manglede at gøre chancerne store nok. Vi mangler simpelthen det sidste løb og den sidste aflevering.
- Vi mistede grebet med de to scoringer før og efter pausen. Det tog luften ud af ballonen.
- Vi manglede for alvor at jage det comeback, erkender Frederik Birk, der valgte ikke at give debut til nyindkøbte Luis Binks debut.
Han fik lov at sidde på bænken hele kampen. Til gengæld måtte han lave om kort før kampstart, da Frederik Alves blev skadet.
Han skulle have startet og blev erstattet af Jordi Vanlerberghe.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Brøndby IF
Viborg FF
3F Superliga





































