



Leicester er ved at forberede sig på en ny tilværelse i Championship.
I den forbindelse blev Martí Cifuentes ansat som ny manager for Premier League-nedrykkerne den 15. juli, og den tidligere AaB-træner har fået en positiv start med en træningslejr, trods holdet tabte fredagens test til Köln.
- Overordnet set synes jeg, det var været en virkelig god træningslejr. Jeg har lært mere omkring holdet, fortæller Cifuentes til Leicester på YouTube.
- Jeg har været meget ærlig over for truppen og fortalt, at der kommer stor konkurrence omkring pladserne i startopstillingen. Det er også sådan, det skal være. Der skal være en sund konkurrence mellem alle spillerne.
Artiklen fortsætter efter billedet

Leicester måtte se sig slået med 1-3 mod Köln, som bare var det bedre hold, lyder det uden slinger i valsen fra Cifuentes.
- Jeg synes helt sikkert, at Köln var bedre end os. Det er meget åbenlyst. De skabte flere chancer end os og kom forbi vores høje pres på en nemmere måde, end det var meningen for os. Vi skal sikre os, at vi er meget bedre i fremtiden.
Martí Cifuentes og Leicester åbner den nye udgave af Championship med en hjemmekamp mod Sheffield Wednesday den 10. august.

Leicester
Træningskampe



































