1. Division -Corona koster: Hobro præsenterer underskud
2020-09-24 20:21:33
Foto: Getty Images

Corona koster: Hobro præsenterer underskud

Hobro IK A/S er kommet ud af seneste regnskabsår med et underskud på 2,5 millioner kroner efter skat.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Hobro IK A/S har torsdag præsenteret sit regnskab for perioden 1. juli 2019 til 30. juni 2020, og der er røde tal på bundlinjen.

Klubben er således kommet ud med et underskud på 2,5 millioner kroner efter skat.

Underskuddet skyldes blandt andet corona-pandemiens følger med færre kampdagsindtægter samt at tv-pengene er overført til næste års regnskab.

- 2020 er året, hvor COVID-19 har sat sine kraftige spor i Hobro IK A/S. Kampe uden tilskuere medførte manglende kampdagsindtægter på både entré og salg i boderne, siger afgående bestyrelsesformand, Lars Kühnel.

- Hertil blev sæsonen ikke afsluttet i indeværende regnskabsår, hvorfor dele af TV-pengene er overført til næste års regnskab, så set i dette lys, er underskuddet til at leve med.

Fem af de syv bestyrelsesmedlemmer i Hobro IK A/S blev desuden genvalgt. Lars Kühnel og Thomas Bjerre træder ud, og de erstattes af Jens Bjørn og Søren Jeppesen.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce