Ferencvaros har sikret sig et stort navn til trænerbænken.
Den ungarske klub har nemlig ansat Inter-legenden Dejan Stankovic som ny cheftræner.
Serberen stoppede sin aktive karriere tilbage i 2013, men han har efterfølgende fortsat inden for fodbolden.
I 2019 blev han ansat som cheftræner i Røde Stjerne, inden han tre år senere tog tilbage til Italien for at overtage tøjlerne i Sampdoria.
Ferencvaros melder ikke selv noget om kontraktlængden, men ifølge Transfermarkt har Stankovic underskrevet en aftale til sommeren 2027.
De forsvarende ungarske mestre er efter fire spillerunder nummer seks i den ungarske liga.

Ferencvaros

































