Rapid Wien knuste søndag aften Grazer AK i den østrigske Bundesliga.
8-0 vandt de grønblusede i et opgør, hvor danske Tonni Adamsen scorede imponerende fire gange.
Adamsen var naturligvis tilfreds med præstationen, da han efter kampen satte ord på den.
- Det var virkelig en fantastisk kamp af os. Vi spillede meget dominerende fra start, og vi kombinerede rigtig godt. Det var en flot præstation af os, siger Adamsen ifølge Krone.at.
Den 31-årige dansker var glad for at være afgørende, men han håber samtidig, at alle på holdet tager ansvar.
- Jeg vil helt sikkert gerne hjælpe. Jeg vil gå forrest, også med min mentalitet. Men de unge spillere skal også tage ansvar. Og det har vi brug for. Vi har brug for alle spillere, og alle skal tænke i samme retning, slutter Tonni Adamsen.
Adamsen skiftede tidligere på sommeren til Rapid Wien på en fri transfer fra Silkeborg.
Han har kontrakt med østrigske klub frem til sommeren 2028.


Rapid Wien
Bundesliga
































