



Det blev en god aften for FC Fredericia, da HB Køge blev sent hjem med et 0-3-nederlag i NordicBet Liga-opgøret.
De tre point var meget tiltrængte for FC Fredericia. Holdet er nemlig næstsidst i rækken.
Fredericia-profilen Nicklas Røjkjær kom på måltavlen to gange, og han siger til FC Fredericias YouTube-kanal, at sejren betyder meget.
- Den er virkelig god. Vi har hungret efter en sejr, og den kom nu på hjemmebane. Det var virkelig dejligt.
24-årige Røjkjær mener, at målet efter blot otte minutter var med at sætte ekstra gang i Fredericia.
- Jeg synes, at vi fik en rigtig god start, og jeg synes, at vi havde en masse energi i holdet, og så scorede vi. Det gav ti procent ekstra til holdet, så det var virkeligt godt at se.
FC Fredericia har på trods af sejren stadig fire point op til Hobro IK på tiendepladsen. Hobro IK nedlagde nemlig Nykøbing FC.
Næste opgør for FC Fredericia er mod Vejle Boldklub søndag 12. marts.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC Fredericia
Betinia Liga

































