FC Roskilde får denne sommer tilgang af en spændende offensivspiller i form af Nicolai Vallys, der kommer til fra Skovshoved.
21-årige Vallys bliver i Roskilde udstyret med en toårig aftale.
- Jeg er rigtig glad for, at vi har skrevet to år med Nicolai Vallys. Han er efter min mening den mest spændende spiller i 2 division. Nicolai har scoret 12 mål som kant/offensiv midtbane i 30 kampe, og det et rigtig godt snit fra den position på banen, siger sportschef Anders Theil til klubbens hjemmeside.
- Han er ung, og der kan stadig bygges på hans spil, så jeg er ret sikker på, at Vallys vil rykke sig meget ved og komme ind i vores træningsmiljø. Det er ikke en hemmelighed, at jeg er yderst tilfreds med, at Vallys har valgt at fortsætte sin karriere hos os, da jeg ved, han havde mange andre muligheder.
FC Roskilde har tidligere hentet Nicolai Jessen, ligesom de har forlænget med Morten Nielsen og Andreas Hermansen.



FC Roskilde
Skovshoved
Betinia Liga
CampoBet 2. division




























