FC Midtjylland gik i løbet af vinterens transfervindue efter Maher Carrizo, som ulvene var villige til at hente for et rekordstort beløb.
I sidste ende var det Ajax, der endte med at vinde slaget om det argentinske stortalent.
Derfor hentede FCM kun Mikael Uhre og Junior Ze i transfervinduet.
Kristian Bach Bak fortæller dog, at andre navne end Carrizo også var i spil på heden.
- Når man handler tidligt og hurtigt, i forhold til det vi vidste, at vi skulle have ind, så har vi også meldt ud, at hvis vi kunne, så ville det være muligt, at vi ville lave en handel, der kunne gøre os mere klar til efter sommer.
- Det handlede om at finde noget kvalitet, der var højt i forhold til de her profiler, som vi regner med at sælge til sommer.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Selvfølgelig var argentineren en af dem, men vi snakkede også med flere. Havde det passet rent timingsmæssigt, og hvis det kunne lade sig gøre, havde vi sikkert lavet en handel mere.
- Men vi har været totalt trygge ved antal spillere og kvalitet i forhold til de kampe, som vi skal ud at spille, da vi havde handlet de to spillere i starten af vinduet.
- Så vi er totalt trygge, men vi kunne godt have lavet en handel mere, hvis timingen havde været rigtig, siger Bak.
Sportschefen erkender, at det ærgrer en smule, at det ikke lykkedes at hente Carrizo, mens han også fortæller, at klubben sandsynligvis vil kigge på lignende profiler til sommer.
- Det er klart, at han er en superdygtig spiller og en individualist, der ville passe ind på alle måder.
- Det bliver spændende at se ham nede i Ajax nu, hvor jeg også synes, at han passer godt ind.
- Selvfølgelig ærgrer det i en klub, når man ikke får fat i en spiller på det niveau.
- For os er det typisk at gå efter en spiller på det niveau, og man skal også huske på, at vi trods alt stadig er i Danmark. For at det kunne lade sig gøre, skulle der være flere ting, der skulle gå op i en højere enhed.
- Det har det gjort før med spillere som Martin Erlic og Philip Billing, der måske også kunne have valgt andre store ligaer.
- At vi så skyder efter en argentiner på det her niveau, handler om den vej, som vi gerne vil som klub. Lad os se, om det ikke kan lade sig gøre i det næste vindue, siger Bak.
FCM åbner Superliga-foråret på søndag mod FCK.

FCK og FCM jagter Beijmo
Hattrick | Afsnit 84Felix Beijmo har været en af AGF’s helt store profiler i guldsæsonen, men spørgsmålet er nu, hvor den svenske back skal spille efter sommerferien.
Læs mere
Gør Superligaen sjovere!
Har du styr på stjerner, start-11’er og styrkeforhold i Superligaen? Så skal du oprette dit managerhold med det samme! Det gør alle kampene sjovere - selv dem, som du normalt har kørende i baggrunden.
Opret din egen miniliga til vennerne, vælg dine spillere inden kick-off fredag den 6. februar kl. 19.00 og gør Superligaen sjovere med et managerhold på holdet.dk.
Husk du med Bold+ , kan få adgang til skarpe managertips til hver runde!


FC Midtjylland
3F Superliga
































