2024-11-23 14:31:14

Fire år siden: Jimenez husker ikke meget

Mexicanske Raul Jimenez har store huller i hukommelsen fra den 29. november 2020, da den daværende Wolves-angriber stødte sammen med David Luiz og kom i livsfare grundet et slemt kraniebrud.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

PL - 12. runde

FT

FUL

1 - 4

WOL

Den 29. november 2020 gik der et chok gennem det meste af fodboldverdenen.

Fulhams Raul Jimenez, som dengang spillede i Wolves, stødte hovedet sammen med Arsenals David Luiz, og herefter slukkede mexicanerens lys.

Jimenez modtog efterfølgende førstehjælp, og senere kom det frem, at han havde været i livsfare grundet et slemt kraniebrud.

I starten af den efterfølgende sæson gjorde angriberen comeback med maske på, og nu er han at finde i Fulham.

Efter lidt slinger i valsen har han i dette efterår vundet pladsen som spidsangriber, og det er blevet til fire mål.

Om seks dage er det så fire år siden, at Raul Jimenez blev ramt af hovedskaden, og i den forbindelse har han sat ord på den traumatiske dag til The Times.

Artiklen fortsætter efter billedet

Premier League -Fire år siden: Jimenez husker ikke meget
Foto: John Walton/Reuters/Ritzau Scanpix

- Jeg kan ikke huske noget. Det sidste, jeg husker, er, at jeg går ud for at se banen. Så gik jeg tilbage til omklædningsrummet for at skifte. Men jeg kan ikke huske, at jeg skiftede tøj for at gøre mig klar til opvarmningen.

- Og så, efter det, husker jeg nogle ting fra hospitalet. Men ikke alt. Jeg husker, at lægerne kom for at lave nogle tests, balance tests, synstests. De kom med mad til mig. Og jeg husker, at jeg talte i telefon med min familie. Men ikke alt. Jeg var på hospitalet i fem dage, fortæller mexicaneren her.

Selve ulykken har givet Fulham-profilen et nyt syn på livet, fortæller han også.

- Jeg var næsten ved at miste alt, selv mit liv.

- Så jeg prøver at nyde fodbold, så meget som jeg kan. Alt, ikke kun fodbold, alt prøver jeg at nyde mere, siger han ifølge The Times.

33-årige Raul Jimenez fortæller også i interviewet, at han har nogle følgeskader, mens han også har smidt det beskyttelses-pandebånd, som han spillede med i de første efterfølgende år.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

PL - 12. runde

FT

FUL

1 - 4

WOL

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce