Victor Froholdt tog i sidste sæson FC Porto med storm.
Det er ikke gået ubemærket hen, og derfor kunne Bold tilbage i maj fortælle, at storklubberne Arsenal, Liverpool og Newcastle holder et skarpt øje med den danske midtbanespiller.
Fredag bliver Froholdt igen sat i forbindelse med Newcastle.
Både The Guardian og transferjournalisten Rudy Galetti kæder nemlig den danske midtbanespiller i forbindelse med Premier League-klubben.
Newcastle er i disse dage meldt i forhandlinger med Arsenal om et salg af Bruno Guimaraes.
L'Équipe skriver fredag, at Newcastle og Arsenal er enige om en pris på 672 millioner kroner.
Artiklen fortsætter efter billedet

Afløseren kan ifølge Galetti og The Guardian blive Froholdt. Sidstnævnte beretter, at Newcastle har scoutet Froholdt adskillige gange og ventes at skulle betale 70 millioner pund for danskeren.
Galetti skriver på det sociale medie X, at Froholdt er Newcastles førsteprioritet til at afløse Guimaraes.
Victor Froholdt har en frikøbsklausul på 635 millioner kroner. Han blev i sommeren 2025 solgt fra FC København til FC Porto for 165 millioner kroner.
Det danske stortalent er aktuelt nummer syv på Golden Boys power ranking. Han er foran navne som Endrick, Lennart Karl og Eli Junior Kroupi. Se den dynamiske liste her.

Dansk oprejsning i Europa
Hattrick | Afsnit 164Efter en jammerlig første uge for de danske hold i Europa, slog AGF, FCK og FCN tilbage i denne uge, mens FCM skuffede på ny. Vi ser nærmere på koefficientregnskabet.
Læs mere
Gør Premier League endnu sjovere
Har du styr på Premier Leagues stjerner, startopstillinger og overraskelser?
I Premier Manager sammensætter du dit eget managerhold, konkurrerer mod venner og kollegaer – og får noget på spil i hver eneste kamp.
Sæt dit hold i dag og kæmp om håneretten, når spillet starter 21. august 2026.

Arsenal
Newcastle
FC Porto
Premier League



























