3F Superliga -Helsingør-profil tripper for ny kontrakt
2017-06-24 11:00:01
Foto: FC Helsingør

Helsingør-profil tripper for ny kontrakt

Ricki Olsen giver FC Helsingør et par dage mere til at komme med et udspil til en ny aftale, inden han begynder at kigge sig om efter noget andet.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

28-årige Ricki Olsen har været med til at føre Helsingør fra 2. division til Superligaen, og den alsidige defensivspiller var også med i fredagens testremis mod FC Nordsjælland.

Men Olsen har kontraktudløb denne sommer, og han tripper for at få en afklaring.

- Jeg har kontrakt til 30/6, og den opfylder jeg selvfølgelig. Om ikke andet for at holde mig i gang. Jeg håber dog, at det snart falder på plads med Helsingør. Jeg mangler stadig et udspil, og jeg håber, det kommer snart, siger Olsen til bold.dk efter fredagens opgør.

- Jeg er den spiller i truppen med flest Superligaen, jeg er en af de lidt ældre og mest rutinerede. Jeg føler, jeg har en masse af bidrage med i den kommende sæson, og jeg vil utrolig gerne være en del af holdet.

- Helsingør er og har været min førsteprioritet længe, men jeg er nødt til snart at begynde at kigge mig om efter noget andet, hvis der ikke sker noget. Jeg snakker ikke med andre klubber, og jeg giver det lige et par dage endnu, så ser vi, hvad der sker.

Cheftræner Christian Lønstrup vil have Olsen med i Superligaen.

- Jeg har bedt vores direktør (Janus Kyhl, red) om at lukke en aftale med Ricki. Han er kulturbærer, og han skal med videre, siger Lønstrup til bold.dk.

Olsen har udover 48 Superliga-kampe i Randers FC også spillet for klubber som Viborg og Næstved i 1. division samt Nordvest i 2. division.

mikael@bold.dk

Annonce
Annonce

13 kommentarer

Se kommentarer
Annonce