Pokalfinalen fylder meget – det gør den blandt spillere, trænerstab og i medierne.
Det kan Silkeborg-træner Kent Nielsen godt mærke efter en hårdt kæmpet 1-0-sejr hjemme mod Sønderjyske. Det blev en uskøn affære for hjemmeholdet, som ifølge den garvede cheftræner var ramt af pokalturnerings-kuller.
- Der har været mange ressourcer, der har været brugt i rigtig lang tid på pokalen.
- Vi manglede det ekstra overskud, som vi har, når vi er bedst.
- Der er lidt fysik, men i særdeleshed også i det mentale, forklarede Kent Nielsen til Bold og resten af den fremmødte presse efter kampen.
Pelle Mattsson fortalte blandt andet efter kampen, at snakken om pokalfinalen fyldte meget i Silkeborgs omklædningsrum. Derfor blev det til en lettere hektisk fodboldkamp mellem Silkeborg og Sønderjyske – uden de store chancer.
Artiklen fortsætter efter billedet

Kent Nielsen er dog glad for, at de også kan vinde, selv når de er mentalt drænet.
- De rigtig dygtige hold evner at få resultaterne også på halvdårlige dage. Det beviste vi i dag, og det skal vi også have ros for.
- Det er kunsten i at kunne vinde. Vi behøver ikke altid at spille sindssygt godt, selvom det er det, vi stræber efter.
Derfor var der kun rosende ord fra Kent Nielsen til hans mandskab efter kampen.
- Af en trup, der har brugt så mange ressourcer og spillet så mange kampe, så synes jeg fandme, det er godt gået, at vi også kan vinde her, fortalte Kent Nielsen afslutningsvist til Bold og resten af den fremmødte presse.
Snakken om pokalfinalen mellem Silkeborg og FCK vil formentlig fortsætte i omklædningsrummet og i de etablerede medier, indtil den fløjtes i gang den 29. maj.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Silkeborg IF
Sønderjyske
3F Superliga




































