Ismael Saibari er i disse dage meldt tæt på et skifte fra PSV til Bayern München.
I øjeblikket er Saibari VM-aktuel med Marokko, hvor han natten til søndag scorede mod Brasilien.
Efter kampen blev landsholdskollega og Stuttgart-spilleren Bilal El Khannous spurgt ind til skriverierne omkring Saibaris fremtid.
- Jeg blander mig ikke i andres karriere. Han er min meget nære ven, men jeg blander mig ikke i noget så privat.
- Jeg ved ikke, om det er sandt eller ej. Jeg håber det for ham, for han fortjener det virkelig.
Artiklen fortsætter efter billedet

El Khannous er dog slet ikke i tvivl, Saibari har niveau til Bayern München.
- Selvfølgelig! Han er en virkelig dygtig spiller.
- Jeg ønsker at se ham i en storklub, så jeg håber, det kommer til at ske, udtaler El Khannous til det tyske Sky Sport.
Ifølge Foot Mercato er Saibari blot detaljer fra at kunne kalde sig Bayern München-spiller.
Ismael Saibari blev i sidste sæson kåret til årets spiller i Æresdivisionen.

VM Morgenbriefing: USA leverede varen
Hattrick | Afsnit 102Canada sikrede sig det første VM-point i landets historie, mens USA leverede en magtdemonstration i deres VM-åbner mod Paraguay.
Læs mere
PSV Eindhoven
Bayern München
Bundesliga
































