Olympique Lyon befinder sig lige nu i lidt af et stormvejr.
Den franske storklub er blevet tvangsnedrykket til Ligue 2 på grund af massive økonomiske problemer – en dom som blev anket med det samme.
Med klubbens fremtid på spil er der nu blevet truffet en afgørende ændring i ledelsen.
John Textor, som tidligere på ugen meddelte, at han ville trække sig fra posten som præsident, er således blevet erstattet af Michele Kang.
Det bekræfter Lyon på sin hjemmeside.
- Michele Kang, som har siddet i OL's bestyrelse siden 2023, er blevet udnævnt til bestyrelsesformand og præsident.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Hun vil få en aktiv rolle i at støtte klubbens ledelse, herunder stå i spidsen for klubbens appelproces mod DNCG.
- John Textor har trukket sig fra alle ledende poster i Olympique Lyonnais, herunder bestyrelsen, lyder det.
Den nyudklækkede præsident sætter ligeledes en smule ord på den nærmeste fremtid, som bliver altafgørende for klubbens fremtid.
- Vi går ind i en afgørende periode for OL, og jeg vil gerne takke John for hans engagement og vision i forbindelse med at bringe klubben ind i Eagle Football-familien.
- Jeg ser frem til at arbejde tæt sammen med Michael, ledelsen i OL og bestyrelsen, mens vi fokuserer på at støtte klubben gennem DNCG-processen og videre frem, siger hun.
Michael Gerlinger er på samme tid blevet ansat som administrerende direktør i storklubben, lyder det på klubbens hjemmeside.
Du kan blive klogere på situationen lige her.

Lyon
Ligue 1


































