2026-05-09 10:56:00

Nørgaard spotter scenarie: Fabelagtigt

Cheftræner Thomas Nørgaard er stolt af Sønderjyskes sæson og håber, at alt - både mesterskabskampen, bronzekampen og kampen om fjerdepladsen - stadig er åbent i den sidste spillerunde.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 31. runde

FT

VFF

0 - 1

SØN

49'
01
Sefer Emini
Mål

Sønderjyske hentede en meget vigtig 1-0-sejr over Viborg fredag aften. 

Det sender sønderjyderne op på 44 point, hvilket i skrivende stund rækker til en femteplads - á point med Viborg FF på fjerdepladsen, mens FC Nordsjælland har tredjepladsen med 46 point, og Brøndby sjettepladsen med 42 point. 

Dermed kan alt være pivåbent i mesterskabsspillet, hvis søndagens resultater flasker sig.

Vinder FC Midtjylland i Farum, og AGF vinder i Brøndby, betyder det, at både guldet, tredje- og fjerdepladsen vil blive afgjort i næste weekend, hvis sidste spillerunde spilles.

Og det er et fabelagtigt scenarie, lød det fra Sønderjyskes cheftræner Thomas Nørgaard efter kampen i Viborg.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Nørgaard spotter scenarie: Fabelagtigt
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

- Uanset hvad der kommer til at ske næste weekend, så har det været en fantastisk sæson. Og det er fantastisk, at vi skal bokse med klubber, som jeg kun har stor respekt for (Viborg FF og FC Nordsjælland, red.), i forhold til den sæson og den udvikling, de hver især har haft.

- Og så må vi se, om Brøndby IF, som jo historisk set også skal være en del af det, kan være med til, at vi alle sammen kan gå og drømme lidt i ugen op til den sidste kamp. Det synes jeg som fodboldelsker og fodboldromantiker er fabelagtigt.

- Vi skal have alt i live. Mesterskabskampen skal være i live, bronzekampen skal være i live, fjerdepladsen skal være i live, fortalte Thomas Nørgaard til blandt andre Bold efter kampen.

Du kan læse om kampen her.

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 31. runde

FT

VFF

0 - 1

SØN

49'
01
Sefer Emini
Mål
Annonce

9 kommentarer

Se kommentarer
Annonce