Aarhus er i eufori.
AGF vandt søndag aften det danske mesterskab efter 40 års tørke, og festen fortsatte langt ud på natten.
AGF-spillertruppen endte efter søndagens sejr mod Brøndby IF med at deltage i festlighederne, da de vendte hjem til Jylland.
Dagen derpå fortæller Henrik Dalsgaard, at det var en fed aften.
- Vi havde set videoer nærmest hele vejen, så vi havde selvfølgelig glædet os til at komme hjem og fejre det med fansene, fortæller en glad Henrik Dalsgaard til Bold og den øvrige fremmødte presse mandag eftermiddag.
AGF-truppen endte natklubben Loulou, og her fik den ikke for lidt.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Der var selvfølgelig god stemning, og der blev spillet en masse AGF-sange inde på baren, så det var bare fedt.
- Det var dejligt bare at kunne nyde det lidt. Det har vi set frem til at kunne være i den position, siger Dalsgaard.
Øl på terrassen
Henrik Dalsgaard bor ikke inde i Aarhus.
Den 36-årige forsvarsspiller bor ude i en skov, og selv om det har været nogle vilde timer, så ser han nu frem til at komme hjem.
- Nu kører jeg hjem, og så kan jeg få en øl på terrassen helt alene ude i skoven. Så det glæder jeg mig faktisk også til og få set mine børn, men nej.
- Jeg glæder mig også til en fejring. Jeg synes, det er så fedt, at vi har løst det her en uge før tid, så der virkelig er tid til at nyde alle indtrykkene og bare være glade.
- Det bliver den fedeste uge, og jeg glæder mig til, at vi skal køre paradekørsel og sådanne ting. Det glæder jeg mig meget til, siger han.
Der resterer fortsat én enkelt spillerunde i 3F Superligaen.
AGF får søndag besøg af Viborg FF, hvor de får overrakt pokalen, og her forventer Henrik Dalsgaard, at det kommer til at stikke af.
- Nu har vi to dage fri, og det bliver også meget rart. Ellers tror jeg, at vi skal have nogle gode træninger og hygge os; masser af humør.
- Så glæder jeg mig til at se, hvordan Vejlby ser ud på søndag. Jeg tror, at det kommer til at stikke helt af, slutter han.
Henrik Dalsgaards kontrakt udløber i AGF efter denne sæson.
Mandag løftede han sløret for, at han har et tilbud fra AGF liggende.
Det kan du læse mere om her.

Slagsmål og splittelse i Real Madrid
Hattrick | Afsnit 78Real Madrid sejler rundt få dage før El Clásico med interne konflikter, disciplinærsager og spillere, der angiveligt har bedt om fri fra træning.
Læs mere


AGF
3F Superliga



































