1. Division -Nykøbing FC mister målmand
Foto: Rasmus Lykke, lokalupdate.dk
2019-01-07 12:16:45
Foto: Rasmus Lykke, lokalupdate.dk

Nykøbing FC mister målmand

Den 34-årige keeper Thomas Villadsen stopper i Nykøbing FC med omgående virkning.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Nykøbing FC fra 1. division siger farvel til sin rutinerede målmand Thomas Villadsen. Det skriver klubben på sin hjemmeside.

Villadsen stopper efter gensidig forståelse, skriver klubben.

- Thomas har spillet en vigtig rolle i Nykøbing FC både på og udenfor banen. På banen var han manden mellem stængerne, da vi tog det første skridt i vores rejse og rykkede fra 2. til 1. division og sidenhen har han med både stærke præstationer på banen og forbilledlig professionalisme i det daglige, været med til at rykke Nykøbing FC til, hvor vi er i dag, siger sportsdirektør Claus Jensen.

- Det er med stor gensidig forståelse, at vores veje nu skilles, og vi ønsker Thomas Villadsen alt det bedste i fremtiden. Han vil altid være velkommen i Nykøbing FC, siger Jensen.

Thomas Villadsen kom til Nykøbing FC fra FC Vestsjælland i 2016. I indeværende sæson har Villadsen dog kun fået spilletid i pokalturneringen.

Annonce
Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer
Annonce