



Kasper Lorentzen er fortid i B.93.
Det bekræfter Østerbro-klubben på sin hjemmesiden lørdag formiddag.
Fyringen kommer i kølvandet på et 0-4-nederlag til Nykøbing FC fredag aften.
B.93 oplyser, at der i den kommende periode bliver indsat en midlertidig trænerduo:
- I sin tid som cheftræner stod Kasper i spidsen for nogle markante sportslige resultater. I sin første sæson sikrede han sammen med resten af staben klubbens overlevelse i 1. division.
- Sæsonen efter var B.93 med i kampen om en plads i top 6 helt frem til grundspillets sidste spillerunde, hvor holdet glippede kvalifikationen i sidste spillerunde af grundspillet.
- Indtil en permanent løsning er på plads, overtager Anders Stisen og Jimmi Klitland ansvaret som midlertidige cheftrænere for førsteholdet.
- Alle i B.93 vil gerne takke Kasper Lorentzen for hans store indsats og engagement gennem de seneste år og ønske ham alt det bedste fremover, lyder det på klubbens hjemmeside.
Jimmi Klitland har været assistenttræner i B.93 siden december 2024, mens Anders Stisen frem til nu har bestredet samme rolle ifølge DBU's hjemmeside.
40-årige Lorentzen blev ansat som cheftræner på Østerbro i december 2024 efter små to år som assistent i klubben.
Det blev til 51 kampe i spidsen for B.93, der i den forgange sæson rykkede ud af Betinia Liga.
B.93 har fået en dårlig start på tilværelsen i Danmarks tredjebedste række, hvor tre kampe kun har kastet tre point af sig.
Det betyder, at klubben indtager tiendepladsen i tabellen. Du kan se stillingen her.


B.93
CampoBet 2. division































