2025-02-20 17:03:33

Ole Tobiasen kan afløse Van Persie

Heerenveen har taget kontakt til Ole Tobiasen, som kan blive afløseren for Robin van Persie, der er på vej videre.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Æresdiv. - 24. runde

FT

HEE

3 - 1

ALK

En fyret dansk træner kan bane vejen for en anden dansk træner.

Brian Priske fik sparket i Feyenoord, og nu ventes det, at Robin van Persie tager over i den hollandske klub.

Den tidligere stjerneangriber er i øjeblikket ansat af Heerenveen, og derfor skal der findes en afløser.

Onsdag skrev ESPN, at Ole Tobiasen og Robin Veldman er blandt de kandidater, der bliver overvejet i klubben.

Ifølge Bolds oplysninger står danskeren højt på Heerenveen-ledelsens liste, og derfor har man også rakt ud til Tobiasens bagland for at høre, om danskeren selv har interesse for at tage jobbet.

I starten af januar blev Ole Tobiasen ansat som amatørtræner i Ajax, hvor det dog blev gjort klart, at danskeren ville kunne sige farvel, hvis en mulighed fra professionel fodbold dukkede op.

Og nu kan han være på vej tilbage til toppen af hollandsk fodbold.

Tidligere har Ole Tobiasen både været assistenttræner og midlertidig træner for Heerenveen med stor succes.

Som midlertidig cheftræner fik Tobiasen vendt skuden for et kriseramt mandskab tilbage i 2022.

Her frygtede man nedrykning, men med Tobiasen ved roret endte Heerenveen i stedet med at spille playoff om en plads i Conference League-kvalifikationen.

Og det har man ikke glemt i Heerenveen.

Ole Tobiasen har i løbet af sin trænerkarriere været forbi klubber som Excelsior, Sparta Rotterdam og Almere City.

Som aktiv spiller tørnede han blandt andre for Ajax og Heerenveen. I Danmark spillede han for AaB og FCK.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Æresdiv. - 24. runde

FT

HEE

3 - 1

ALK

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce