Savinhos første sæson hos Manchester City blev en blandet fornøjelse.
Den brasilianske kantspiller blev købt for godt 300 millioner kroner, og han viste da også i glimt, hvorfor City kastede en god pose penge efter ham.
47 kampe, tre mål og 13 oplæg står han indtil videre noteret for.
Men Manchester City-manager, Pep Guardiola, vil have mere.
- Savinho havde en fantastisk sæson hos Girona.
- Han var deres bedste spiller, og han førte holdet til Champions League-kvalifikation.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Han startede også fint i sidste sæson, men så spillede han lidt mindre til sidst. Det havde jeg mine årsager til, men han har et fantastisk potentiale.
- Vi må heller ikke glemme, at han er en ung spiller. Nu skal han blive bedre til at være afgørende på den sidste tredjedel.
- Når han tager det skridt og bliver en afgørende spiller, så bliver han ekstraordinær, siger han på et pressemøde.
21-årige Savinho har kontrakt med City frem til sommeren 2029.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Manchester City
Premier League



































