2025-07-24 15:24:00

PL-klub menes at have budt på Silas Andersen

Häcken har afvist to bud på Silas Andersen, og det ene kom fra en Premier League-klub, skriver det svenske medie FotbollDirekt. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

- 2. runde

FT

AND

1 - 0

HÄC

Silas Andersen tiltrækker sig stor interesse. 

Den 21-årige dansker har spillet en glimrende halvsæson for Häcken, og det har flere klubber uden for Skandinavien angiveligt lagt mærke til. 

I hvert fald skriver det svenske medie FotbollDirekt, at to forskellige klubber har sendt konkrete bud på Silas Andersen. 

Der skulle være tale om en klub fra Premier League og en klub fra Belgien, men Häcken har afvist begge henvendelser. 

I juni meldte FotbollDirekt, at Silas Andersen var prissat til 60 millioner svenske kroner – svarende til i omegnen af 40 millioner kroner. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Allsvenskan -PL-klub menes at have budt på Silas Andersen
Foto: Andreas Hillergren/TT/Ritzau Scanpix

Nu skriver mediet, at Häcken har hævet summen til 91 millioner svenske kroner - altså omkring 60 millioner kroner. 

Skulle sidstnævnte pris blive mødt af en klub, vil Silas Andersen blive klubbens største salg nogensinde. 

Siden ankomsten til Häcken har den danske midtstopper spillet 22 kampe i den sortgule trøje og leveret to scoringer på disse. 

Hans kontrakt med Göteborg-klubben udløber først i slutningen af 2028. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

- 2. runde

FT

AND

1 - 0

HÄC

Annonce

5 kommentarer

Se kommentarer
Annonce