2025-08-01 10:50:48

Politiet indfører skærpet strafzone til FCK-Malmö

Københavns Politi har valgt at indføre en skærpet strafzone omkring Parken i forbindelse med FCK's kamp mod Malmö FF.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 3. runde

FT

FCF

0 - 2

FCK

Der kan ikke være nogen tvivl om, at det er to store brag, der venter mellem Malmö FF og FC København.

Københavns Politi frygter dog, at det ikke kun kommer til at gå heftigt for sig på grønsværen, og derfor indfører de skærpet strafzone omkring Parken, når svenskerne kommer på besøg den 12. august.

Det skriver Københavns Politi på X.

Den skærpede strafzone skyldes, at der ved tidligere kampe mellem de to hold har været tilfælde af både vold og hærværk, oplyser politiet.

- Sidst de to hold mødte hinanden, så vi voldelige sammenstød mellem fangrupperingerne, men det, vi desværre også så, var, at begge fangrupperinger søgte voldelige konfrontationer med politiet. 

- Det vil vi ikke acceptere, og vi håber og tror, at en skærpet strafzone i området – sammen med vores synlige indsats – vil være med til at hindre uroligheder, siger ledende politiinspektør Peter Dahl.

Artiklen fortsætter efter billedet

Champions League-kvalifikation -Politiet indfører skærpet strafzone til FCK-Malmö
Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Den skærpede strafzone gælder i tidsrummet den 12. august 2025 kl. 11.00 til den 13. august kl. 01.00. 

Københavns Politi skriver, at 'Den medfører, at straffen kan stige til det dobbelte for visse typer af kriminalitet begået i zonen - det gælder blandt andet vold, hærværk og grov forstyrrelse af den offentlige orden'.

Københavns Politi har udover strafzonen givet FCK påbud om at tilbageholde Malmös tilskuere i en periode på op til 60 minutter efter kampen.

- Vi ser tilbageholdelse af udebanefans som et vigtigt redskab til at forebygge uro og forhåbentligt være med til at sikre, at alle der går til fodbold får en god og tryg oplevelse, siger Peter Dahl. 

Det første opgør mellem Malmö FF og FC København spilles den 5. august i Sverige. 

Du kan læse, hvordan det svenske politi forbereder sig til Malmös hjemmekamp her.

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 3. runde

FT

FCF

0 - 2

FCK

Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer
Annonce