Kontinuitet er vigtigt for Randers FC.
Derfor har den den kronjyske klub valgt at forlænge med Christian Hansen som cheftræner på U19-holdet.
Det skriver klubben på sin hjemmeside.
Den 35-årige træner kom til i 2023 fra Horsens, og nu får han en kontrakt frem til 2028.
- Christian er kommet rigtig godt ind i rollen i Randers FC og i sin daglige gang som U19-cheftræner. Det er vigtigt for os at have en træner, der kan sikre kontinuitet på U19-holdet, siger talentchef Peter Elstrup til klubbens hjemmeside og fortsætter.
- Sebastian, som for nyligt er blevet U17-træner, har Christian arbejdet sammen med tidligere, hvilket også er en stor fordel – det skaber et godt samarbejde og gør det lettere for trænerne at supplere hinanden.
- Derudover har Christian et tæt samarbejde med førsteholdet omkring Future Cup. Her er han med i udvælgelsesprocessen, når det skal vurderes, hvilke U19-spillere der skal op og træne med Superligatruppen.
- Den kontinuitet, vi har opbygget, kan nu fortsætte de næste tre år, og det er vi meget glade for, siger Peter Elstrup.
Hovedpersonen selv er også meget tilfreds med at have sat sin signatur på en treårig forlængelse.
- Jeg er rigtig glad for at have forlænget min aftale. Jeg synes, vi befinder os i en spændende tid – både omkring førsteholdet og akademiet.
- Der bliver arbejdet målrettet og i samme retning, og der er en rigtig god sparring, særligt omkring de unge spillere, men også i forhold til førsteholdet. Det er fedt for mig at se, at spillere fra U19-holdet tager springet op og præsterer godt i Superligaen, siger Christian Hansen til klubbens hjemmeside.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Randers FC
3F Superliga






































