FC Roskilde mister tre spillere denne sommer, da både Nicklas Mouritsen, Valon Ljuti og Simon Richter forlader klubben.
Sidstnævnte har spillet over 100 kampe for klubben, og han har været en vigtig spiller for truppen, siger FC Roskildes cheftræner, Rasmus Monnerup.
- Han har været en enormt dedikeret spiller og en meget rutineret spiller, der har prøvet rigtig meget, siger Rasmus Monnerup til klubbens hjemmeside og fortsætter i rosende vendinger om Richter.
- Simon har altid gået forrest til træning og i kampe i forhold til hele tiden at holde de andre oppe. Det har været godt at bruge hans erfaring konstruktivt både til de unge spillere, men også bare generelt, siger cheftræneren.
FC Roskilde skriver på egen hjemmeside, at man ikke ved, hvor fremtiden ligger for nogle af de tre spillere, der siger farvel denne sommer.


FC Roskilde
Betinia Liga































