2022-01-24 19:22:04

To røde kort og VAR-kontrovers i Gambia-sejr

Begge hold indkasserede et rødt kort, og Guinea havde voldsomme appeller for et straffespark i kampens overtid, men det forblev ved 1-0 til Gambia, som spillede sig i kvartfinalen på et mål af Musa Barrow efter 70 minutter.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Africa Cup - ottendedelsfinale

FT

GUI

0 - 1

GAM

71'
01
Musa Barrow
Mål
87'
01
Yusupha Njie
To gule kort
90'
01
Ibrahima Conte
To gule kort

I mandag aftens første kamp i African Cup of Nations, skulle debutanterne Gambia op mod Guinea, for at finde kvartfinalisterne, der skulle stå overfor vinderne af Comoros og Cameroun.

Gambia havde Horsens' James Gomez med fra start, og den 20-årige stopper fik hele kampen for sit land.

Kampen lagde ud med at bølge frem og tilbage mellem de to mandskaber, og ingen af holdene ønskede rigtig at kaste alt frem i en taktisk første halvleg.

Efter pausen kom Gambia bedst ud, men lidt efter lidt svandt deres momentum ind.

Det medførte en fase, hvor Guinea havde mest initiativ og de kunne have bragt sig i front, men den afgørende chance udeblev.

Barrow scoring var nok til sejren

Artiklen fortsætter efter billedet

Africa Cup of Nations -To røde kort og VAR-kontrovers i Gambia-sejr
Foto: Pius Utomi Ekpei/AFP/Ritzau Scanpix

Med 20 minutter igen kom forløsningen lidt uventet for Gambia, og det var Musa Barrow, der havde sidste fod på den scoring.

Barrow blev spillet fri af Yusupha Bobb og tog et smart træk ind i feltet, før han bragede bolden i kassen.

Otte minutter senere havde Guineas Ibrahima Conte faktsik bolden i kassen, men flaget var gået, og der var kaldt offside på forsvarsspilleren.

Gambia forsøgte at forsvare føringen hjem, og i sin iver fik det Yusupha Njie til at indkassere sin anden advarsel for en dum arm til hovedet på Ibrahima Conte.

Dermed skulle de sidste tre minutter af den ordinære spilletid spilles i undertal.

Det gav et pres fra Guinea, som i kampens døende minutter appellerede for et straffespark for arm på bold, efter de havde haft en afslutning på stolpen. Dommer Amin Omar havde imidlertid ikke set noget, og spillet fortsatte.

Den frustration lod til at sidde i Ibrahima Conte, for få sekunder senere indkasserede han sin anden advarsel, og måtte derfor forlade banen et halvt minut før resten af holdene.

Det blev nemlig ikke til mere, og dermed kunne Gambia spille sig videre til landets første AFCON-kvartfinale nogensinde.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Africa Cup - ottendedelsfinale

FT

GUI

0 - 1

GAM

71'
01
Musa Barrow
Mål
87'
01
Yusupha Njie
To gule kort
90'
01
Ibrahima Conte
To gule kort
Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer
Annonce