2024-04-30 10:26:14

Tøfting tiltalt for vold: Offer er forsvundet

Når Stig Tøfting torsdag skal i retten, møder han med stor sandsynlighed ikke den forurettede, for ham kan politiet ikke finde.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Torsdag skal Stig Tøfting møde i Byretten i Kolding.

Plæneklipperen er tiltalt for vold efter en episode i forbindelse med en Thomas Helmig-koncert i Vejle Musikteater 11. august sidste år.

Men alt tyder på, at Stig Tøfting ikke kommer til at møde den forurettede fra episoden for mere end otte måneder siden.

Det er nemlig ikke lykkes Sydøstjyllands Politi at finde frem til den forurettede.

Det fremgår af anklageskriftet, som Bold er i besiddelse af. Her er Stig Tøfting tiltalt efter straffelovens paragraf 244, stk. 1 – vold.

Erkender tumult
I anklageskriftet står der:

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Tøfting tiltalt for vold: Offer er forsvundet
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

’Stig Tøfting tiltales ved retten i Kolding med påstand om frihedsstraf for overtrædelse af straffelovens paragraf 244, stk. 1, vold ved den 11. august omkring kl. 23.15 i Vejle Musikteater, beliggende Vedelsgade 25 i Vejle at have tildelt en pt. ukendt mand et knytnæveslag i hovedet’.

Anklageskriftet er fra 18. januar 2024. Da der ikke efterfølgende er fremkommet et nyt anklageskrift, er der tale om en sag, som politiet har taget op af egen drift uden en forurettet har anmeldt sagen.

I forbindelse med sagen tilbage i august, sagde Stig Tøfting:

- Jeg har talt med fyren, som jeg desværre røg i tumult med forleden i Vejle.

- Jeg har ikke slået ham, men erkender, at jeg skubbede til ham i en tumult-episode.

- Han har ikke noget ønske om, at der skal laves en sag ud af det, det har jeg heller ikke. Og vi har givet hinanden håndslag på, at sagen er ude af verden.

- Nu er jeg glad for, vi kan lægge det her bag os og komme videre, udtalte Stig Tøfting ved den lejlighed.

Tavs anklager
Bold ville gerne have en uddybning fra specialanklager Søs Bløcher til anklageskriftet.

Men hun har ikke ønsket at udtale sig.

Fra presseafdelingen hos Sydøstjyllands Politi hedder det i kortfattet meddelelse på Bolds ønske om en kommentar til anklageskriftet:

’Dine spørgsmål omhandler en verserende straffesag, som skal behandles ved retten, og Sydøstjyllands Politi har af den grund ikke yderligere oplysninger om sagen, som kan deles på nuværende tidspunkt forud for rettens behandling’, skriver de.

Bold har også rakt ud til Stig Tøfting, der først vil have overstået retssagen, før han udtaler sig.

- Når retssagen er overstået, vil jeg gerne udtale mig om sagen, har Stig Tøfting tidligere udtalt.

Viaplay, der er Stig Tøftings arbejdsgiver, har besluttet, han bliver på skærmen som fodboldekspert. Læs mere om det her

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce

30 kommentarer

Se kommentarer
Annonce