Vejle har vinket farvel til Michael Lansing denne sommer, og nu opruster den ambitiøse 1. divisionsklub på målmandsposten.
Vejle bekræfter således, at de har købt Thomas Hagelskjær i AGF. Den 22-årige målmand har netop været med U21-landsholdet til EM i Polen.
- Vi har hentet en meget talentfuld målmand, som har alle forudsætninger for at nå toppen. Vejle Boldklub har et utrolig stærkt målmandsteam, og jeg er overbevidst om, at Tovio Vadum kan udvikle Hagelskjær yderligere, og ikke mindst at de to keepere vil presse hinanden til gavn for konkurrencesituationen i truppen, siger teknisk chef Jacob Krüger til klubbens hjemmeside.
Hagelskjær har fået en toårig aftale med Vejle.


AGF
Vejle Boldklub
3F Superliga
Betinia Liga






























