Pep Guardiola og Manchester City er endnu ikke nået til enighed om en ny kontrakt. Dermed ligner det mere og mere en afsked til sommer, hvor spanierens aftale udløber.
Derfor skulle de engelske mestre allerede så småt være begyndt at forberede sig på tiden efter stjernetræneren..
The Guardian skrev således tidligere på ugen, at man havde set sig varm på portugisiske Rúben Amorim.
Det er dog ikke det eneste trænernavn, der står på blokken i Manchester.
I hvert fald mener The Athletic at vide, at Xabi Alonso ligeledes er en varm kandidat til det potentielle job.
Artiklen fortsætter efter billedet

Den 42-årige succestræner formåede i sidste sæson at føre Bayer Leverkusen til The Double.
Siden er han blevet sat i forbindelse med et hav af storklubber – heriblandt Bayern München, Barcelona og Liverpool.
Alonso har kontrakt med Bundesliga-klubben frem til sommeren 2026.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Manchester City
Bayer Leverkusen
Premier League





































