Vendsyssel FF har fundet forstærkning til midtbanen.
De har nemlig lejet Malthe Holt i AaB på en aftale, der løber resten af året.
Det skriver Vendsyssel i en pressemeddelelse.
- Malthe er en talentfuld og dynamisk midtbanespiller med et spændende potentiale, som vi sammen skal forløse i den kommende halvsæson.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi er glade for den gode løsning, vi har fundet i
samarbejde med AaB, og ser frem til at få ham integreret i vores trup frem mod sæsonåbneren
hjemme mod HIK næste lørdag, siger sportschef, Jens Hammer Sørensen til klubbens hjemmeside.
Den 19-årige midtbanespiller har rod i det nordjyske, da han tidligere har spillet ungdomsfodbold i Brønderslev I.F. Han glæder sig over aftalen.
- Jeg ser frem til at komme i gang i Vendsyssel FF, hvor der venter en spændende efterårssæson. Nu glæder jeg mig bare til at give den gas og bidrage til, at vi vinder en masse kampe, så vi kan kæmpe med i de sjove ende af rækken, siger Malthe Holt til klubbens hjemmeside.

AaB
Vendsyssel FF
CampoBet 2. division


































