2026-01-10 16:00:09

Tre forsøg pillet: Roefs blev Sunderland-helt

Sunderland sendte lørdag Everton ud af den engelske FA Cup efter straffesparkskonkurrence. Sunderland-keeper Robin Roefs reddede tre forsøg og blev den store helt. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

League 2 - 26. runde

FT

FLE

2 - 2

CHE

17'
10
Mark Helm
Mål
45'
20
Mark Helm
Mål
57'
21
Jordan Thomas
Mål
74'
22
Isaac Hutchinson
Mål på straffe

Premier League-mandskaberne Everton og Sunderland tørnede lørdag sammen i den engelske FA Cup.

Gæsterne fra Sunderland satte sig tidligt på spillet og jagtede mål fra kampens start. 

Efter en halv times spil lykkedes det også for The Black Cats. Nordi Makuele sendte et langt indkast ind i Everton-feltet, som endte hos Elizer Mayenda.

Han lagde bolden af til Enzo Le Fee, som med en følt inderside placerede bolden i den fjerneste side af målet til 1-0.

Everton fik bedre fat i spillet efter scoringen, men havde svært ved at skabe store chancer, og stillingen ved pausen var derfor 0-1.

Artiklen fortsætter efter billedet

FA Cup -Tre forsøg pillet: Roefs blev Sunderland-helt
Foto: Lee Smith/Reuters/Ritzau Scanpix

I anden halvleg forsøgte David Moyes’ tropper at presse på, og det så længe ud til, at Sunderland holdt stand. 

Kort før tid fik Everton tilkendt et straffespark, da Adam Aznou faldt til jorden i feltet. James Garner skulle tage sig af sparket, som han sikkert sendte i kassen til 1-1, og opgøret skulle derfor i forlænget spilletid.

Der faldt ingen scoringer i den forlængede spilletid, og det hele skulle derfor afgøres fra ellevemeterpletten. 

Her var det gæsterne, der var skarpest. Sunderland-keeper Robin Roefs pillede de tre første straffespark, mens hans holdkammerater scorede, og dermed var Sunderland videre. 

Andetsteds i FA Cup’en fik League Two-mandskabet Cheltenham besøg af Leicester. 

Leicester vandt opgøret 2-0, men måtte undvære Jannik Vestergaard fra det 55. minut, da han vred om på anklen og blev udskiftet.

Artiklen fortsætter efter indholdet

League 2 - 26. runde

FT

FLE

2 - 2

CHE

17'
10
Mark Helm
Mål
45'
20
Mark Helm
Mål
57'
21
Jordan Thomas
Mål
74'
22
Isaac Hutchinson
Mål på straffe
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce