
Oliver Sørensen sluttede 2025 af med manér.
Den tidligere FC Midtjylland-stjerne var lørdag tilbage i startopstillingen for Parma i Serie A-kampen mod Fiorentina.
Og den danske løbemaskine endte med at blive den store helt for Parma.
Sørensen var her, der og alle vegne, da han som i FC Midtjylland-tiden viste sin enorme løbekapacitet og kom flere gange i vejen for Fiorentina, mens han også var ved at score på en flugter.
Lige efter pausen kom den store personlige forløsning for Sørensen, da han tog et af sine mange dybdeløb i feltet.
Denne gang gav det pote for fynboen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Ude fra højre side blev der smidt et indlæg i feltet, som via Pellegrino røg videre til Sørensen. Han havde taget løbet mod mål og kunne heade bolden ind i netmaskerne til 1-0.
Danskeren havde masser af fart på ind i feltet, men Sørensen løb endnu hurtigere ud af feltet i ren glæde over sit første mål som Parma-spiller.
Sørensen fandt da også sin jubelscene frem, som ligner, at han trækker en skjorte fra hinanden. På samme tid blev han tiljublet af sine Parma-medspillere.
Glæden var enorm hos Sørensen, og den blev endnu bedre efter slutfløjt, da han endte som matchvinder for Parma efter en hektisk slutfase på kampen.
Udover tre vigtige point til Parma kan Sørensen også glæde sig over sit første mål for klubben.
Inden da havde han spillet 14 kampe i Serie A, men i årets sidste kamp lykkedes det endelig for Oliver Sørensen at komme på tavlen i Italien.
Parma ligger nu på 14. pladsen i Serie A med 17 point, mens at Fiorentina er bundholdet med blot ni point efter 17 kampe.

Gør Serie A sjovere i 2026
Italiensk fodbold er passion, taktiske træk og målrige dramaer. I Serie Manager sammensætter du dit eget managerhold og får noget på spil i hver eneste kamp.
Roter klogt, ram de formstærke spillere på det rette tidspunkt og vind over venner og kollegaer i kampen om håneretten. Gør Serie A sjovere hele foråret.
Spilstart er 9. januar 2026 – sæt dit hold i dag.


Fiorentina
Parma
Serie A




































