
Storklubben Legia har gang i en svær sæson, hvor en stor del af tiden har været tilbragt under nedrykningsstregen.
Det samme var tilfældet forud for søndag aftens møde med Cracovia i den bedste polske række, hvor Legia gik ind til opgøret fra en næstsidste plads.
Det gjorde de med Mileta Rajovic, som dog måtte tage til takke med en startplads på bænken.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det ændrede sig dog, da Antonio Colak måtte udgå med en skade efter 24 minutter, og så greb den tidligere Brøndby-angriber ellers chancen.
Syv minutter senere fik han således nettet til at blafre med sit mål til 1-0, som han fik sparket ind fra klos hold efter en ripost.
Målet var kampens eneste, og Rajovic kunne fejre sit tredje ligamål siden ankomsten fra Watford i sommer.

Cracovia
Legia Warszawa
Ekstraklasa
































