Adam Lallana har spillet sin sidste kamp som aktiv fodboldspiller.
Den engelske midtbanespiller har valgt at sætte punktum på sin karriere. Det oplyser han onsdag i et opslag på det sociale medie Instagram.
- Når jeg nu sætter punktum for min spillerkarriere, gør jeg det med en overvældende følelse af taknemmelighed og stolthed.
- Jeg kunne ikke være mere taknemmelig for de muligheder, jeg har fået, og den støtte, jeg har modtaget undervejs.
Karrieren bragte Lallana forbi klubber som Brighton, Liverpool og Southampton.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg er stolt af den spillerkarriere, jeg har haft, og jeg fortryder intet. Jeg omfavner både op- og nedturene, for de har formet mig til den, jeg er i dag.
- Jeg glæder mig til, hvad fremtiden bringer, skriver Adam Lallana blandt andet.
37-årige Adam Lallana kan se tilbage på mere end 300 Premier League-kampe, 34 engelske A-landskampe og titler som Champions League og Premier League.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Liverpool
Southampton
Brighton
Premier League




































