





- Vi fik, hvad vi fortjente!
Der var ikke meget Steve Cooper var tilfreds med fra Brøndby på en dag, hvor spillerne smed en sikker 2-0 og siden 3-1 føring, så det endte med pointdeling og 3-3.
Brøndby faldt simpelthen sammen til sidst, hvor AGF blomstrede og udnyttede hjemmeholdets svage afslutning på opgøret.
- Du vinder kampe, når du præsterer godt over hele linjen. Præstationen var slet ikke, som den skulle være hos os, siger Steve Cooper oven på Brøndbys 3-3 opgør mod AGF.
Brøndby-træneren var utilfreds med rigtig meget af det, han så fra sin position ude ved sidelinjen på en dag, hvor flere end 25.000 havde fundet vej til Brøndby Stadion.
- Vi spillede ikke nok, vi havde for få pasninger og så tabte vi for mange dueller.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det niveau, vi skal præstere på, var slet ikke, som det skal være. Det var fra første til sidste minut.
- Til gengæld kan vi være glad for de individuelle præstationer, vi så fra Jacob Ambæk, Noah Nartey og Marko Divkovic, pointerer Steve Cooper.
Brøndby-træneren var især frustreret over, at Brøndby i alt for mange situationer gav bolden væk.
Og så irriterer det ham, at AGF fik lov at score efter indlæg.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.
- Vi havde talt om, at AGF er et hold, der er farlige på indlæg, pointerer han.
To af AGF’s scoringer blev sat ind på hovedstød i feltet. Det var Kristian Arnstads træffer til 1-2 og Stefan Tchamches til 3-3 i tillægstiden.
Når man dykker ned i statistikken, viser tallene også et klart billede af, at AGF på flere områder var dominerende.
Boldbesiddelsen sagde 62-38 i AGF’s favør, mens Superligaens tophold også havde flest skud: 13 mod 9.
Og så er der xG, der er et udtryk for forventede mål. Her stod der 0,54 ud for Brøndby og 1,81 for AGF.
Til trods for Brøndbys 3-1 føring også et signal om, hvem der reelt var farligst.
Som Nicolai Poulsen meget rammende, sagde om Brøndbys scoringer.
- Vi gav tre mål væk, mente han.

Racisme i topkamp: AGF og FCM uddeler straffe
Hattrick | Afsnit 72Racistiske tilråb har sat et grimt punktum efter topkampen mellem AGF og FC Midtjylland - og nu reagerer klubberne.
Læs mere
AGF
Brøndby IF
3F Superliga









































