Victor Nelsson og Galatasaray vandt søndag den tyrkiske Super Cup.
Det kom i hus på en billig baggrund, da Fenerbahces U19-spillere trak sig fra finalen i den tyrkiske by Sanliurfa, efter at Mauro Icardi havde scoret efter 50 sekunder.
Kort tid efter udvandringen fra Fenerbahce-spillerne kunne Galatasaray-mandskabet og tilhængere bryde ud i jubel, da holdet blev vinderdømt finalen.
Efterfølgende valgte Galatasaray at spille en intern træningskamp for at give lidt tilbage til tilhængerne på Nisan Stadion, men fansene på lægterne fik aldrig set Victor Nelsson og co. løfte trofæet.
Efter opgøret fik Bold en snak med den danske landsholdsforsvarsspiller, men han havde svært ved at forklare den manglende præmieoverrækkelse.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det er noget med… Det er blevet fortalt, men jeg forstod det ikke helt, så jeg er bange for at sige noget forkert. Jeg tror, at vi løfter det til næste hjemmekamp, siger Nelsson til Bold.
Næste hjemmekamp spilles den 21. april mod Pendikspor, og det er blevet en kamp, som Nelsson nu ser ekstra meget frem til.
- Det bliver fint, og vi glæder os meget til det, lyder det fra forsvarsspilleren.
Den 25-årige forsvarsspiller har været Galatasaray-spiller siden sommeren 2021 og står i alt noteret for 121 kampe for det tyrkiske mandskab.
Bold har også talt med Nelsson om hele den specielle oplevelse søndag aften. Læs mere her.
Udvandringen fra banen kan ses i videoen øverst i artiklen. Bliv klogere på, hvorfor Fenerbahce ikke ville spille kampen her.


Galatasaray
Fenerbahce
Super Cup





































