FIFA har åbnet en disciplinærsag mod Spanien.
Det oplyser det internationale fodboldforbund tirsdag.
Årsagen er de diskriminerende slagsange rettet mod muslimer i venskabskampen mod Egypten, som flere spanske fans sang.
I indledningen af kampen begyndte de spanske fans blandt andet at hoppe og bryde ud i en slagsang, der lød: 'Den, der ikke hopper, er muslim'.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det spanske fodboldforbund (RFEF) har allerede fordømt sangene, men kan nu blive straffet.
Lamine Yamal, der spiller for Spanien og er muslim, tog kort efter kampen afstand fra de fans, der udførte den diskriminerende sang.
- I går på stadion kunne man høre et tilråb, som lød, "den, der ikke hopper, er muslim". Jeg ved, at man gik efter modstanderholdet, og det var ikke noget personligt imod mig, men som muslim holder det ikke op med at være respektløst og noget utåleligt.
- Jeg forstår godt, at ikke alle fans er sådan, men til dem der synger disse ting: At bruge en religion som hån på et felt efterlader jer som uvidende og racistiske mennesker. Fodbold er til for at blive nydt og at give støtte og ikke for ikke at respektere folk for hvem de er, eller hvad de tror på.
- Når det er sagt, tak til de mennesker der kom og heppede på os, vi ses til VM, lød det.

Riemers nye kaniner
Hattrick | Afsnit 87Brian Riemer har i dag udtaget Danmarks trup til de kommende venskabskampe mod DR Congo og Ukraine. Det er en trup med flere velkendte landsholdsprofiler - men også et par overraskelser.
Læs mere
Venskabskampe
Spanien
Egypten

































