- Jeg synes, Rasmus udvikler sig meget og minder en del om Haaland.
Ordene fra Kevin De Bruyne var store, da den belgiske midtbanespiller fremhævede Rasmus Højlund efter Napolis sejr over Sporting i Champions League i starten af oktober.
Den danske angriber kom på tavlen to gange i opgøret, og det var efter oplæg fra netop Kevin De Bruyne.
På Danmarks pressemøde forud for torsdagens VM-kvalifikationskamp mod Belarus i Ungarn fik Bold mulighed for at spørge Højlund ind til sammenligningen, og der kom hurtigt et smil frem på danskerens læber.
- Erling er måske verdens bedste angriber lige nu, så det er store ord, indledte han.
- Jeg har stadig meget at lære, men jeg kan godt se sammenligningen i forhold til, at vi begge er venstrebenede og måske har samme spillerprofil. Men jeg vil stadig sige, at der er lidt til, at jeg når ham til sokkeholderne.
Artiklen fortsætter efter billedet

Rasmus Højlund skiftede denne sommer væk fra Manchester United, hvor udsigten til spilletid ikke var stor, og i det italienske har angriberen virkelig fundet melodien.
I seks kampe har han scoret fire gange.
- Jeg er kommet ind på et godt fodboldhold, og jeg har spillet en masse. Det er gået godt.
- Jeg har følt mig fit, og jeg har følt mig skarp og sørget for, at jeg var klar til sæsonen, fortsatte han.
Højlunds lejeaftale med Napoli udløber næste sommer, men italienerne har sikret sig en købsoption, der gør, at napolitanerne har krav på at gøre aftalen permanent, hvis klubben kvalificerer sig til Champions League næste sæson.
Torsdagens kamp mellem Belarus og Danmark fløjtes op klokken 20.45.

Superliga-program: AGF åbner mod Brøndby
Hattrick | Afsnit 94Superligaens kampprogram er kommet, og sæsonen bliver sparket i gang med et kæmpe opgør for de forsvarende mestre fra AGF.
Læs mere

Belarus
Danmark
VM kval. UEFA





































