Andreas Christensen er lige nu samlet med det danske landshold, hvor to venskabskampe venter.
Når de kampe er overstået, skal der afklaring over fremtiden.
Forsvarsspillerens kontrakt med FC Barcelona løber ud denne sommer, men alt peger i retning af, at han kan blive boende i den catalanske storby.
Forlydenderne har været, at Flick regner med forsvarsspilleren i næste sæson, og det samme forstår SPORT-journalist Carlos Monfort, der er tæt på klubben, og som Bold har været i kontakt med.
En opvejning skulle have været afgørende for danskerens fremtid.
Selvom Barcelona har vist økonomiske muskler i begyndelsen af transfervinduet, er der ikke råd til, at de både kunne købe en ny stopper og en ny angriber.
Artiklen fortsætter efter billedet

Efter samråd mellem Hansi Flick og sportsdirektør, Deco, var den endelige beslutning at gå efter en angriber. Derfor kommer FC Barcelona med al sandsynlighed til at forlænge samarbejdet med Andreas Christensen.
Trods en ny aftale på trapperne er alt ikke rosenrødt, fortæller Carlos Monfort.
De mange skader, danskeren har bøvlet med over de seneste par år, er ikke blot en bekymring men noget, der skaber frustration i byen.
- For at være ærlig er folk i Barcelona ikke glade for Andreas Christensen. Ikke fordi han er en dårlig spiller, han er rigtig god, men han er altid skadet.
Er det en følelse i klubben eller blandt fans?
- Hos begge tror jeg. Alle tvivler på ham, forklarer journalisten fra SPORT, der er en af de to store fodboldaviser i Barcelona.
543 minutter har danskeren spillet for blaugrana i denne sæson, mens antallet var endnu mindre sæsonen forinden.
De mange skader har ikke bragt ham i en bedre forhandlingsposition, og Carlos Monfort tror, han skulle have accepteret en lønnedgang for at nå til enighed om en ny aftale.
Efter fire år i klubben kan danskeren formentlig se frem til at forlænge sit ophold i yderligere to år.
Tirsdag aften blev danskeren også spurgt indtil sin fremtid på pressemødet forud for Danmarks venskabskamp mod DR Congo.
Det var en rolig Andreas Christensen, som virkede afklaret omkring spørgsmålet.
- Lige nu er der faktisk ikke så meget nyt. Men jeg håber meget snart, jeg kan fortælle noget
- Alle ved, hvad jeg vil og hvor mit hoved er. Jeg er helt rolig og forhåbentligt går det hele snart på plads, lød det fra den 30-årige forsvarsspiller.
Andreas Christensen skiftede til FC Barcelona i 2022, hvor han kom til på en fri transfer fra Chelsea.
Han har blandt andet været med til at vinde tre La Liga-titler.

Superliga-program: AGF åbner mod Brøndby
Hattrick | Afsnit 94Superligaens kampprogram er kommet, og sæsonen bliver sparket i gang med et kæmpe opgør for de forsvarende mestre fra AGF.
Læs mere
Barcelona
La Liga






























