Den engelske forsvarsspiller Jarell Quansah forlod i sommerens transfervindue Liverpool til fordel for tyske Leverkusen.
Beslutningen tog han, fordi han ønskede at få spilletid.
Det fortæller den 22-årige på et pressemøde fra den engelske landsholdslejr.
- Jeg ville bare fortsætte min udvikling på en måde, hvor jeg som ung midterforsvarer har brug for kampe for at blive bedre
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg har selvfølgelig lært meget af nogle af de bedste spillere omkring mig i Liverpool, og det har været rigtig godt for min karriere.
- Men på dette tidspunkt i min karriere, hvor jeg er 22 og snart 23, har jeg brug for hundredvis af kampe for at nå det niveau, jeg sigter efter, lød det ifølge Reuters på pressemødet.
Quansah har spillet samtlige minutter i Leverkusens ni kampe i denne sæson. Hans kontrakt med den tyske klub løber frem til sommeren 2030.


Bayer Leverkusen
Bundesliga







































